Firmaprofil

Hos Jørgensen Rør-Montage beskæftiger jeg mig primært med nybyg, renovering og reparationer i boliger og mindre erhverv.

Jeg installerer varmepumper, både luft/luft, luft/vand og jordvarme.

Jeg forhandler, installerer og servicerer også windhager pille kedler.

De senere år er der også kommet en del konverteringer fra gas til fjernvarme.

Mit mål er at have tilfredse kunder, som får arbejdet udført til en rimelig pris. Dette gør jeg blandt andet ved at være godt forberedt, og have et stort vare sortiment med når jeg kører ud til kunderne.

I starten

Jeg startede i lære hos VSK, som senere blev til DTEK, i 1997 og blev der indtil jeg tog beslutningen, om at starte for mig selv. Mine primære opgaver hos DTEK var som sjakbajs på små projekter som lejligheder til store projekter som KEA på Nørrebro (Københavns erhvervs akademi).

Kunden i fokus

Jeg har under min tid hos DTEK haft ansvaret for planlægningen af diverse projekter og dermed ansvaret for at tingene blev færdige til tiden og på den rigtige måde og som kunden har ønsket. Det er meget vigtigt for mig at kunden er tilfreds og har lyst til at bruge mig igen, service er alt i dette job.

Selvstændig

Jeg havde længe gået med drømmen om at blive selvstændig og i august 2015 startede jeg som selvstændig med henblik på at leje mig ud til (AUT) vvsfirmaer, som lige manglede en ekstra hånd. Men allerede i december 2015 valgte jeg, at påbegynde GVS mesteruddannelsen på deltid, det vil sige at jeg valgte at arbejde videre i mit firma, når jeg ikke lige var på skolebænken.

Januar 2018 gik drømmen i opfyldelse, jeg fik autorisationen til GAS og VAND, nu kunne jeg endelig arbejde for mig selv og få min egen kundekreds, som nævnt tidligere er service vigtigt for mig og som selvstændig kan jeg bedre give denne service.